Øregangen Brønderslev

Underoverskrift

Hoste og hæshed

Hoste er som bekendt et meget hyppigt symptom og er kroppens måde at rense luftvejene for støv og snavs på. Under normale forhold er lungerne og de nederste luftveje fri for bakterier, men forskellige agens kan udløse hoste som f.eks fremmedlegemer, slim og mikroorganismer fra infektioner og allergi, mavesyre, tobaksrøg og andre irritanter i luftvejene, samt lungesygdomme som COLD, asthma og bronchitis og noget sjældnere mere alvorlige og ondartede lidelser samt hjertesvigt. Visse medicintyper kan også udløse hoste som bivirkning.

Ifm. udredningen vil ØNH-lægen lave en generel undersøgelse med speciel fokus på halsens skjoldbruskkirtel og lymfekirtler samt en fiberlaryngologisk undersøgelse af struben med en lille kamera.

Rtg. eller CT af brystkassen kan blive aktuelt ved langvarig, uforklarlig og behandlingsresistent hoste.

STRUBEN

Hæshed mere end 10-14 dage bør ligesom hoste undersøges nærmere og tilkommer der blod fra strube og luftveje bør du snarest tilses.

De fleste har oplevet at miste stemmen eller blive hæse, når de er forkølede eller har brugt stemmen for meget og overdreven alkoholindtagelse og rygning kan give kronisk hæshed.

Hæshed skyldes forandringer på stemmebåndene (f.eks slimhindehævelse eller sangerknuder) eller skade på nerver eller nervebaner, som forsyner stemmebåndene ifm. kirurgi eller ondartet lidelse. Disse forandringer induceres dog oftest af ikke så alvorlige faktorer som sekret eller medicin og ses også efter evt. intubation ved fuld bedøvelse samt ved menopausen, hvor kvinderne går i overgangsalderen.